Velkommen

Brabrand IF Petanque

Kom og prøv Pétanque, et spil for alle. Kom og vær med!

Du kan spille med gratis 2-3 gange, mens du finder ud af, om det er noget for dig.

Kugler kan du låne hos os i et par måneder.

Vi er vidt forskellige som personer, men har det til fælles, at vi nyder spillet og hygger os sammen før, under og efter spillet.

Pétanque klubben består af personer i alle aldre, i alle niveauer. Der lægges vægt på det sociale samvær, i forbindelse med spillet. Har du lyst til at kigge på eller måske prøve at være med, er du velkommen.

Træning foregår foran Brabrand Idrætsanlæg ned mod søen. Se tider og sted her. Medlemskab af klubben kan opnås ved henvendelse på banerne, eller til bestyrelsen.

Turneringen Aarhus Open afholdes hvert år sidste weekend i Juli (Lørdag og Søndag). Det er Jyllands største Pétanque-stævne, hvor der spilles 6-têtes og double turnering.

Klubben har i 2013 haft 25 års jubilæum og Aarhus Open har 25 års jubilæum i 2014.

Planlægger du et indslag i en firmafest, så lægger vi baner til hvis du bidrager som sponsor.

 

Skriv et svar