Brabrandfolk i (For) Hvirring

Weekenden 10-11 maj 2014 blev der afholdt Hvirring open.

Lørdag d. 10 maj gjaldt det den meget populære sociale doubleturnering med 36 tilmeldte hold. Lad det være sagt med det samme. Det var en fantastisk dag, og en tor oplevelse.

Hvirring petanque klub må være det tætteste man kan komme på perfekte værter.

For 115kr fik man morgenbrød/kaffe med ost spegepølse og marmelade. Til frokost var der hakkebøffer med kartofler, sovs, bløde løg og salat. Oveni alt dette selve turneringen. Til små penge kunne der så købes øl, vand og hjemmebag. Jeg er ikke i tvivl om at menuen vil få tildelt 1-3 michelin stjerner til næste års uddeling.

Selve turneringen vil der blive snakket længe om. Efter en kort og varm velkomst, af formand Henning Hansen, tog Benny Severin over. Benny fortalte om turnerings formen, og hvordan det hele blev afviklet. Alle kunne følge med omkring puljespillet, herefter blev de fleste hægtet af. Lige inden spillet blev sat i gang, fortalte Benny, at han havde hentet hjælp fra eksperter over fra Sjælland.

Spillet gik i gang, og efter lidt snakken frem og tilbage, om hvordan turneringen skulle afvikles, spredte der sig hygge og en fantastisk stemning. Nu gjaldt det om at blive færdig med puljespillet, så vi kunne få sat tænderne i hakkedrengene.

Brabrand havde 5 spillere med i turneringen. Anne Marie og Mike spillede sammen. Jean Claude spillede med den tidligere Brabrand dreng Henrik Vedel. Lennart spillede med Torben Vous fra Horsens, Og jeg selv spillede med Jacob, som er en ung og lovende spiller fra Føvling.

I skrivende stand er det sikkert at Jean Claude og Henrik Vedel blev 3-4, efter en yderst spændende semi-finale. Vi andre er endnu ikke sikre på hvilken placering vi endte på. Vi venter stadig svar fra eksperterne over fra Sjælland.

I Hvirring har man helt styr på stort set alt. I Formandens morgentale blev der sagt, at der ville komme regn ca kl 17,00. Jeg blev selv slået ud 16,43, og ca et kvarter efter, begyndte det at regne. En service mange klubber kunne lære noget af.

Turneringen blev vundet af et hold fra Hornborg. Dejligt at se nye ansigter, og dejligt at nye spillere får succes.

Herfra skal lyde en stor tak til Hvirring, for en super god dag. Og en endnu større tak til Benny, for at jeg slap for at skulle bruge en lørdag aften, på at se et eller andet musikprogram på DR1. Det er trods alt bedre at være på en petanquebane, med en masse herlige mennesker.

Jeg ved at vi er mange der går og venter på nyt, fra ekspertene fra sjælland..

Søndag d. 11 maj blev den årlige rangliste turnering i mixdouble afholdt. 20 doubler var tilmeldt, og det var nok til at turneringen får rangliste status.

Turneringsledelsen var skiftet ud. En af landets bedste dommer var påsat turneringen. Og undertegnet var indkaldt af formand Henning Hansen, til at hjælpe med lodtrækningen. Hvirring havde valgt at sende den gode, faste turneringsledelse på ferie. Svend der plejer at styre turneringen, var taget til Italien, og for mange var det naturligvis et savn. Dommer John Busk og undertegnet, er til tider kendt for at få gode ideer, men vi var denne søndag, bundet til en klub og en dommermappe. Derfor blev turneringen afholdt med 5 4 holds puljer, efterfulgt af a-b-c cup.

Brabrand havde denne gang 4 stærke spillere til start. Lene Nielsen og Jean Claude, som tabte kvarten til Bente og Torben fra Horsens. Undertegnede spillede med Inge Jensen fra BMI. En god dag med en masse godt spil og gode kampe. Kvarten blev også endestationen for os. Her mødte vi Anne Marie og Henrik Vedel. Endnu en god kamp, men her kender man sin plads, når man møder formanden.

Nu var der kun at heppe på Anne Marie og Henrik. Hepperiet hjalp, for der var sikre sejre, i både semi og i finalen. Helt igennem flot spil af de 4 Brabrand spillere, som må være tæt på en udtagelse til førsteholdet.

To tidligere Brabrand spillere vandt B-finalen. Mette Fetherstonehaugh og Thomas Bodo har valgt at spille for Herrup, der ligger meget tæt på deres bopæl. Spillet er bestemt ikke blevet dårligere. Super godt spillet af de to, og et lille trofæ til den nye klub.

Søndagen blev igen en god oplevelse hos værterne i Hvirring. Formanden tog sig personligt af al service af gæsterne. Den varme ret denne dag var svensk pølseret.

Til sidst vil jeg opfordre en masse Brabrand spillere, at holde øje med spillekalenderen og krydse af når der står Hvirring open.

Tak til Hvirring. Tak til alle deltagere og Dommer. Og ikke mindst tak til de to som ville spille med mig.

Michael Svendsen

 

Brabrand petanque i AL Bank sommerlandsturneringen

Lørdag, den 26. April blev der spillet de første kampe i sommerlandsturneringen. Brabrand stillede op med to hold, et i danmarksserien og et i regionalen.

Det var en varm solskinsdag, ideale betingelser for de i alt 10 klubhold der spillede på grusarealet bag Brabrandhallen.

I danmarksserien ligger vi nr. 1 og i regionalen ligger vi på en delt 2. plads, i vundne kampe.

Det bliver spændende at følge når 2. runde spilles lørdag d. 14 juni, desværre ikke på hjemmebane denne gang.

AL Bank Sommerlandsturnering 2014 Danmarks Serie 1

Hold Kampe Vundne Tabte Uafgjorte Score Point
1 Brabrand 3 3 0 0 19-5 6
2 Bøgeskov 2 3 2 0 1 14-10 5
3 Læborg Petanque 3 1 1 1 12-12 3
4 Horsens 2 3 1 1 1 11-13 3
5 Vestfyn 2 3 0 2 1 10-14 1
6 Amager P96 2 3 0 3 0 6-18 0

Brabrand_klubhold_1

AL Bank Sommerlandsturnering 2014 Regional 1

Hold Kampe Vundne Tabte Uafgjorte Score Point
1 Herrup 3 3 0 0 14-4 6
2 Odense 2 3 1 2 0 8-10 2
2 Petanqueklubben Nordjylland 2 3 1 2 0 8-10 2
4 Brabrand 2 3 1 2 0 6-12 2

Brabrand_klubhold_2

Årets julefrokost

Søndag d. 12 janauar afholdt vi årets julefrokost for medlemmerne.

Der var 24 tilmeldt, og alle spillede med i en lille hyggeturnering. Solen skinnede og stemningen var rigtig god blandt alle deltagerne.

Petanque_Julefrokost_2014-0001

Petanque_Julefrokost_2014-0002

Efter endt turnering nød vi alle en veltilberedt julefokost, med diverse drikke og fantastisk mad.

Petanque_Julefrokost_2014-0003

Petanque_Julefrokost_2014-0004

Petanque_Julefrokost_2014-0005

Petanque_Julefrokost_2014-0006

Da alle var mætte og glade, havde vi en præmieoverrækkelse, lidt anderledes end sædvanlig.

1. pladsen blev vundet suverænt af Birthe Rasmussen

Petanque_Julefrokost_2014-0007

derefter trak vi lod blandt resten af deltagerne omkring placering.

Alle placeringer blev regnet ud og ……

2. pladsen gik til nr 20 i turneringen som var Birde Mogensen

Petanque_Julefrokost_2014-0008

3. pladsen gik til nr 4 som var Jesper Laursen

Petanque_Julefrokost_2014-0009

4. pladsen gik til nr 3 som var Kim Frost

Petanque_Julefrokost_2014-0010

5. pladsen gik til nr 7 Matthias Bühler

Petanque_Julefrokost_2014-0011

Tak til alle der gjorde denne dag til en rigtig god dag i petanqueklubben….

Anne Marie Bigum

Julehygge petanque i BMI/Odder

Søndag d. 15. december drog 12 spillere fra Brabrand af sted til BMI’s indendørs julehygge turnering i Odder.

Odder-0001

Dejligt det var indendørs, da vejret var ret så vådt.

Vi spillede 3 omgange med skiftende makkere. I løbet af formiddagen var der æbleskiver og gløgg til alle tilmeldte.

Der blev ikke præmier til Brabrand, men vi havde alle en hyggelig dag.

Det blev Einar Stærk der tog 1. pladsen, tillykke herfra.

Odder-0002

Hilsen Lene Nielsen

Jule afslutning i pétanque

Lørdag d. 14/12 afholdte vi vores traditionelle juleafslutning.

Der mødte 22 spillere op til hygge og spil, hvor der blev spillet en lodtrækningsturnering med skiftende makker over 3 runder.

Juleafslutning-0001

Juleafslutning-0002

Juleafslutning-0003

Vejret var ikke helt med os, da regnen kom midt i anden kamp, men spillerne holdt humøret højt og trodsede vejret og spillede færdig.

Juleafslutning-0004

Da spillet var færdig var der julehygge i vores lille hus med gløg og æbleskiver, samt en lille præmie overrækkelse.

Vinderne på dagen var:

1. Inge Peugeot

Juleafslutning-0011

2. Søren Mathiasen

Juleafslutning-0009

3. Steen Andersen

Juleafslutning-0008

4. Mike Nickel og Kim Frost

Juleafslutning-0007

Jeg vil slutte af med at ønske alle medlemmer en rigtig god jul og godt nytår.

Anne Marie Bigum

JUBILÆUMSFEST I BRABRAND PETANQUE KLUB

Endelig oprandt dagen vi alle havde ventet på, nemlig den dag hvor vi sammen skulle fejre vores klubs 25 års jubilæum. Vi havde jo den officielle fejring i forbindelse med Århus Open, men den rigtige dato for jubilæet er den 28. Nov.

Den 23. november skulle festen for alle medlemmer så være.

Vi var inviterede til at møde op i pænt tøj kl. 12.30 på Die Kleine Bierstube.

Der blev vi modtaget af festudvalget som viste tilrette.

Da vi alle var kommet, det var et par og tredive, fik vi en velkomstdrink og blev budt velkommen, og der blev udleveret drinkbilletter til alle.

Så kom den største gryde ind, fyldt med den mest fantastiske gullaschsuppe og dejligt friskbagt brød til. Der var rigeligt til både to og tre gange hvis man ellers kunne spise det.

Så gik snakken jo lystigt, men ikke så længe, før alle fik udleveret en pose med banko-plader, og Kim startede spillet op.

Sikke mange gevinster der var, selv plejer jeg aldrig at vinde til banko men her fik jeg chancen, da der også var gevinster til bare et nr. dvs. hvis man havde et bestemt nr. på sin plade skulle man rejse sig op, og så fik man en gevinst. Ellers var det normalt bankospil med rækker og pladen fuld.

En stor tak til alle vores sponsorere.

Spillet sluttede af med at alle som havde nr.25 skulle rejse sig, festudvalget havde så sørget for at det kun var en person, og skæbnen ville at det blev Lene fra festudvalget, som vandt et gavekort til Die Kleine Bierstube.

Bagefter var der så kæmpe ostebord, igen med friskbagt brød og kiks og mange forskellige spændende oste, og mærkeligt nok var der plads i maverne til at smage på de fleste.

Så gik snakken igen rundt omkring ved bordene, det er altid rart at mødes i andre rammer end man plejer og humøret var højt hos alle.

Der skal lyde en tusind tak til festudvalget, for det store arbejde de havde lavet, det var en fantastisk dejlig dag, og vi ser frem til de næste mange år sammen på banerne, hver tirsdag aften, onsdag formiddag og lørdag formiddag.

Mange hilsner

Lis

25aar_01 25aar_02

 

Brabrand vinder guld igen

Brabrand havde 2 klubhold med i regional rækken i år, og det ene hold blev puljevinder, det andet en 3. Plads i puljen.

Det resulterede i en tur til Nordsjælland for 1. Holdet til kampen om oprykning til Danmarks serien. Lørdag spillede Brabrand sig imellem de 4 bedste hold, og sikrede sig hermed oprykningen.

Søndag skulle der så spilles om placeringen af de 4 bedste hold, vi startede med en semifinale mod Næstved, som vi slog 5-1,  ventede finalen hvor vi skulle møde Holbæk, efter den 1. Runde med 3 kampe stod der 2-1 til Brabrand, men de 3 sidste kampe var hårde og spændende Jesper som indtil nu var ubesejret i single tabte 13-12, derefter tabte den ene triple også 13-12, og stillingen inden den sidste kamps afgørelse var her 2-3 til Holbæk og det hele hang på den sidste triple som ved Brabrand bestod af Johnny, Gumse og Anne Marie .

Vi vandt mener det var 13-9 og stillingen blev 3-3 men Brabrand havde bedste + score og tog guldet med hjem til Brabrand.

brabrand vinder guld red..jpg-for-web-large

Endnu en stor præstation af en klub i fremdrift, og som spiller med i Danmarks serien i 2014…

Anne Marie Bigum

Afslutningsturnering 2013

12. oktober blev afholdt den årlige afslutningsturnering. 25 veloplagte spillere mødte op. Dagen startede med hyggelig fælles morgenmad i klubhuset. Herefter blev der trukket lod om makkere. Der blev spillet en lille turnering over tre runder med skiftende makkere.

Vejret var fint efter årstiden med tørvejr og en smule sol.

Resultatet af turneringen blev at bedst på dage var som nr. 1. Lene, 2. Birthe, 3. Jens Ove og på en delt 4. plads Christian, Emi og Ove.

Alt i alt en meget vellykket og hyggelig dag.

P.N.

Afslutningsturnering 2013
Vinderne

Klubmesterskab i mixdouble 2013

Klubmesterskab i mixdouble blev afholdt lørdag den 31. august.

Vejret startede med en kraftig regnbyge, men herefter blev det et lækkert vejr med sol og tørvejr hele dagen med passende temperatur.

image 5.jpg-for-web-large

Der var et flot fremmøde med 28 spillere.

Der blev spillet i 2 puljer med 5 hold og en pulje med 4 hold. Efter de indledende kampe gik 8 hold videre til cuppen.

Klubmester i mixdouble blev Margit Brandt og Kim Skov fulgt på 2. pladsen af Laila og Michael Svendsen. På 3/4 pladserne kom Mette Fetherstonhaugh og Thomas Bodo og Mette og Brian Kristensen

P.N.

image 1.jpg-for-web-large

image 2.jpg-for-web-large

image 3.jpg-for-web-large