JUBILÆUMSFEST I BRABRAND PETANQUE KLUB

Endelig oprandt dagen vi alle havde ventet på, nemlig den dag hvor vi sammen skulle fejre vores klubs 25 års jubilæum. Vi havde jo den officielle fejring i forbindelse med Århus Open, men den rigtige dato for jubilæet er den 28. Nov.

Den 23. november skulle festen for alle medlemmer så være.

Vi var inviterede til at møde op i pænt tøj kl. 12.30 på Die Kleine Bierstube.

Der blev vi modtaget af festudvalget som viste tilrette.

Da vi alle var kommet, det var et par og tredive, fik vi en velkomstdrink og blev budt velkommen, og der blev udleveret drinkbilletter til alle.

Så kom den største gryde ind, fyldt med den mest fantastiske gullaschsuppe og dejligt friskbagt brød til. Der var rigeligt til både to og tre gange hvis man ellers kunne spise det.

Så gik snakken jo lystigt, men ikke så længe, før alle fik udleveret en pose med banko-plader, og Kim startede spillet op.

Sikke mange gevinster der var, selv plejer jeg aldrig at vinde til banko men her fik jeg chancen, da der også var gevinster til bare et nr. dvs. hvis man havde et bestemt nr. på sin plade skulle man rejse sig op, og så fik man en gevinst. Ellers var det normalt bankospil med rækker og pladen fuld.

En stor tak til alle vores sponsorere.

Spillet sluttede af med at alle som havde nr.25 skulle rejse sig, festudvalget havde så sørget for at det kun var en person, og skæbnen ville at det blev Lene fra festudvalget, som vandt et gavekort til Die Kleine Bierstube.

Bagefter var der så kæmpe ostebord, igen med friskbagt brød og kiks og mange forskellige spændende oste, og mærkeligt nok var der plads i maverne til at smage på de fleste.

Så gik snakken igen rundt omkring ved bordene, det er altid rart at mødes i andre rammer end man plejer og humøret var højt hos alle.

Der skal lyde en tusind tak til festudvalget, for det store arbejde de havde lavet, det var en fantastisk dejlig dag, og vi ser frem til de næste mange år sammen på banerne, hver tirsdag aften, onsdag formiddag og lørdag formiddag.

Mange hilsner

Lis

25aar_01 25aar_02

 

Brabrand vinder guld igen

Brabrand havde 2 klubhold med i regional rækken i år, og det ene hold blev puljevinder, det andet en 3. Plads i puljen.

Det resulterede i en tur til Nordsjælland for 1. Holdet til kampen om oprykning til Danmarks serien. Lørdag spillede Brabrand sig imellem de 4 bedste hold, og sikrede sig hermed oprykningen.

Søndag skulle der så spilles om placeringen af de 4 bedste hold, vi startede med en semifinale mod Næstved, som vi slog 5-1,  ventede finalen hvor vi skulle møde Holbæk, efter den 1. Runde med 3 kampe stod der 2-1 til Brabrand, men de 3 sidste kampe var hårde og spændende Jesper som indtil nu var ubesejret i single tabte 13-12, derefter tabte den ene triple også 13-12, og stillingen inden den sidste kamps afgørelse var her 2-3 til Holbæk og det hele hang på den sidste triple som ved Brabrand bestod af Johnny, Gumse og Anne Marie .

Vi vandt mener det var 13-9 og stillingen blev 3-3 men Brabrand havde bedste + score og tog guldet med hjem til Brabrand.

brabrand vinder guld red..jpg-for-web-large

Endnu en stor præstation af en klub i fremdrift, og som spiller med i Danmarks serien i 2014…

Anne Marie Bigum